- Vi har noteret os, at udenlandske discountkæder vil ind på Bornholm. Hvis det lykkes, vil det risikere at gå ud over vores butikker i Dagli’brugsen og Superbrugsen. Derfor er vi nødt til at overveje modtræk, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør hos Coop.
Da det var på tale at åbne en Føtex-butik på Bornholm, var Coop imod forslaget, da det ville koncentrere Bornholms handel omkring Rønne, men samme bekymring har Coop ikke vedrørende Fakta, da discountbutikkerne vil være deres hovedkonkurrenter.
Det beretter Bornholms Tidende.