23948sdkhjf

Klumme: Ekstra sikkerhed ved betaling byder på en gylden forretningsmulighed

Elektronisk betaling har længe været en af de mest udbredte betalingsformer i Danmark. 

Men der er store muligheder for forbedringer. 

Ny undersøgelse viser, at fem ud af ti danskere mener, at tillid til sikkerheden i betalingsløsninger er afgørende i valget af forhandler. 

Derfor kan det undre, at der ikke er flere virksomheder, der øjner muligheden for at optimere 

For nylig gennemførte softwarevirksomheden SAS Institute sammen med analysebureauerne 3Gem Research og Syno International to undersøgelser, der viser, at aktiv beskyttelse mod digital svindel kan være afgørende i kampen om forbrugernes gunst. 

I undersøgelsen af Syno International tilkendegav 41,5 procent af de 1000 repræsentativt udvalgte danskere, at de var tilbøjelige til at skifte ’udbyder’ af digitale tjenester, hvis de kunne få en mere sikker tjeneste andetsteds. 

Ordet ’udbyder’ dækker i denne sammenhæng over alle de transaktioner, hvor man som almindelig forbruger benytter sig af en digital pengeoverførsel i stedet for at betale direkte i f. eks. en butik. 

Undersøgelsen dækker således onlinehandel, peer-to-peer, bankoverførelser og andre former for digitale tjenester, hvor penge skal overføres digitalt. 

De tal svarer til, at knap fem ud af ti danske forbrugere potentielt vil skifte udbyder i tilfælde, hvor forbrugeren frygter følgende: 

- At kortoplysninger ikke behandles sikkert

- At der er risiko for ikke at modtage den ønskede vare/ydelse

- At pengene ikke ender det rigtige sted. 

Markant flere svindelforsøg i Danmark 

I undersøgelsen fortæller 45 procent af de adspurgte danskere også, at de i de seneste 12 måneder har oplevet flere forsøg på svindel end hidtil. 

Det er en bekymrende tendens med tanke på, at 150.000 danskere alene i 2022 blev ofre for digital svindel.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd løber svindelen op i et trecifret millionbeløb. 

 De økonomiske konsekvenser af svindel er altså indlysende, men virksomheder risikerer også at miste forbrugernes tillid, hvis forbrugerne blot har mistanke om, at udbyderen har en svagere beskyttelse mod svindel end en anden udbyder. 

Her viser undersøgelsen af 3Gem Research, som indbefatter 13.500 respondenter fra hele verden, at størsteparten af forbrugerne mener, at virksomheder bør gøre mere for at beskytte dem mod svindel.

Dette viser 3Gem-undersøgelse

  • 89 % af respondenterne mener, at virksomheder bør gøre mere for at beskytte dem mod svindel.
  • Tre fjerdedele af respondenterne accepterer i den forbindelse flere kontroller og længere transaktionstider i bytte for bedre beskyttelse mod svindel.
  • 8 ud af 10 svarer, at de er villige til at bruge biometriske løsninger som ansigts- og stemmegenkendelse til at behandle betalinger og transaktioner. 
  • Mere end halvdelen (57 %) svarer ligeledes, at de vil foretrække at bruge unikke identifikationsløsninger som biometri til at godkende transaktioner i stedet for at skulle huske adgangskoder.
  • 7 ud af 10 udtrykker, at de er villige til at dele flere personlige data, f.eks. placering i bytte for bedre beskyttelse mod svindel.

Kilde: SAS Institute

Kunstig intelligens 

For virksomhedernes udbud af elektroniske betalingssystemer er balancen mellem brugervenlighed og høj sikkerhed afgørende - især i lyset af den hurtige udvikling af digitale teknologier. 

Her tilbyder AI-løsninger det bedste fra begge verdener i form af bedre muligheder for at forhindre svindel og bedre brugeroplevelser. 

Men den hurtige udvikling af generativ AI er også et tveægget sværd, da teknologien unægteligt kan bidrage til mere troværdig svindel. 

Derfor er det afgørende, at man som udbyder arbejder hurtigt, aktivt og ansvarligt med AI, hvis man vil være på forkant med de kriminelle. 

Jeg er ikke i besiddelse af en krystalkugle, men jeg er ret overbevist om, at forbrugernes interesse for sikkerhed kun vil vokse i fremtiden. 

Derfor tror jeg, at man som virksomhed vil vækste i 2024, hvis man forstår at levere og formidle, at man tilbyder en sikker digital pengeoverførelse, som forbrugerne kan føle sig trygge ved. 

Til dette formål er AI-disciplinen maskinlearning yderst velegnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078