23948sdkhjf

Kaffekæmpe sætter turbo på åbninger i Danmark

Starbucks og Dansk Supermarked sætter turbo på samarbejdet med åbningen af seks nye Starbucks Coffee Stores inden udgangen af 2013.
Torsdag den 8. august 2013 åbner den amerikanske kaffekæde Starbucks og stormagasinet Salling dørene for den første Starbucks i Jylland.

Åbningen af netop denne Starbucks i hjertet af Aarhus markerer begyndelsen af en række planlagte åbninger i samarbejde med Dansk Supermarked.

Danmark er et interessant marked for Starbucks
- Som det fjerde største kaffeforbrugende land i verden, er Danmark af stor interesse for Starbucks. I Salling har vi fundet en partner, der tilbyder de samme høje standarder af kvalitet som os. Og med danskernes store kærlighed til kaffe, ser vi frem til at tilbyde flere danskere muligheden for at stifte bekendtskab med Starbucks. Det er helt i tråd med vores filosofi om at være, hvor vores kunder forventer, vi er, siger Starbucks’ direktør for Licensed stores of EMEA, Arjan Oudejans.

Flere Starbucks på vej i Danmark
Starbucks åbnede den første butik i Danmark i Københavns lufthavn i 2007. I 2011 åbnede Starbucks den første europæiske butik i et hypermarked. Det skete i Bilka One Stop i Fields på Amager, og markerede begyndelsen på et samarbejde mellem Dansk Supermarked og Starbucks. I øjeblikket er der fire Starbucks i Danmark: Tre placeret i Københavns Lufthavn og én i Bilka One Stop i København.

Inden slutningen af 2013 er der planer om at åbne yderligere fem nye Starbucks i Salling Aalborg, Bilka Kolding, Bilka Hundige, Bilka Næstved og Bilka Vejle.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109