Chick Town sælger kyllinger til danske supermarkeder og grillstegte kyllinger fra salgsvogne. Det skriver Århus Stiftstidende.
Lige nu er der ti vogne, men det er Jørgen Christiansens plan at få 60-80 kyllingevogne, som skal lejes ud på franchise-basis.
Christiansen vurderer, at der i Danmark er et stort marked for færdigstegte kyllinger. Folk vil gerne købe sig til tid, når det er madvarer af ordentlig kvalitet, forklarer han. Chick Town får til huse i den gamle station i Hadsten.