Brian Thisted har været brugsuddeler i Fjerritslev i 23 år. Foto: Alen Durakovic

Krisen kradser hos dagligvarekoncernen Coop, der kører med dundrende underskud og i sidste uge måtte iværksætte en storstilet redningsplan.

Men hvordan ser det egentlig ud med økonomien i de nordjyske Coop-butikker, som er ejet af selvstændige brugsforeninger?

Nordjyske er dykket ned i 29 regnskaber, der tegner et klart billede.

I Fjerritslev ligger en SuperBrugsen, som er en af Nordjyllands største. Til gengæld er den også blandt dem, som de senere år har tabt flest penge.

Brugsen drives af selskabet Fjerritslev & Omegns Brugsforening. Selskabets seneste årsregnskab for 2022 viste et underskud på 2,3 millioner kroner, blandt andet på grund af lukningen af en filial i Vester Thorup samt stigende energi- og kostpriser.

Regnskabet for 2023 er lige på trapperne. Ifølge brugsuddeler Brian Thisted ender det igen med et minus - denne gang på en halv million kroner.

- Vi har haft svært ved at tjene penge siden krigen i Ukraine. Folk handler mere discount, siger Brian Thisted, der har været brugsuddeler i SuperBrugsen i Fjerritslev i 23 år.

Får kamp af discountkæderne

Blandt de 29 nordjyske brugser, det er muligt at se regnskaberne for, var der i det senest tilgængelige regnskabsår et samlet underskud på 12 millioner kroner.

Det svarer til et gennemsnitligt underskud på 0,4 millioner kroner per butik.

17 ud af de 29 brugser kørte med underskud.

Anderledes ser det ud for de fleste Netto, Rema 1000 og Lidl. Discountbutikkerne har fart i indtjeningen og vinder markedsandele, så de i dag sidder på cirka halvdelen af det danske dagligvaremarked.

Men Brian Thisted giver ikke op.

- Vi har slagter-, bager- og blomsterafdeling, så vi har større udgifter. Men vi håber da, at der stadig vil være plads til os i markedet. Vi vil ikke være så kedelige som discountbutikkerne, siger han, der i øvrigt forventer et overskud i 2024.

Kun nordjyske brugser, der har offentliggjort regnskaber, er medtaget. Grafik: Anders Andersen, Nordjyske

Coops store plan

Coop er i gang med at rydde op. Koncernen har på to år tabt tre milliarder kroner efter skat og har derfor igangsat en 5-års genopretningsplan.

Den indebærer lukning af butikker eller omdannelse af discountbutikker til brugser.

- Alle butikker skal give positiv drift. Og dem, der ikke kan komme op på det, må vi se, hvad vi gør ved, siger bestyrelsesformand i Coop Danmark A/S, Jeff Gravenhorst, til Fødevarewatch.

Størsteparten af Coop-koncernens underskud skyldes den nye kæde 365Discount. Mange nye butikker og omdannelsen af Fakta-butikker til et nyt koncept, der i øvrigt har skiftet navn flere gange.

Fakta blev til Coop 365, som blev til Coop 365 Discount, der til sidste endte med 365discount.

Coop tvunget til salg

Supermarkedskæderne Kvickly og SuperBrugsen gav også et utilfredsstillende resultat i 2023.

Coop har derfor været tvunget til at indgå en aftale med energiselskabet OK om at købe halvdelen af Coop for en milliard kroner. OK får bestemmende indflydelse. Planen er ikke godkendt af konkurrencemyndighederne, men ventes at blive det.

I SuperBrugsen i Fjerritslev håber brugsuddeleren, at Coop nu klarer skærene.

Brian Thisted sætter sin lid til, at Michael Løve, der er topchef hos OK, kommer med en solid ballast. Han er tidligere topchef for Netto og har også en fortid i Coop. Han er nu blevet næstformand i Coop.

- Han ved, hvad der skal til. Jeg tror, at vi er på vej det rigtige sted hen, siger Brian Thisted.

Brugsuddeleren har et godt bud på, hvordan den nye ledelse hos Coop kunne skabe bedre overlevelsesbetingelser for Coops butikker.

Han mener, at bidragssatserne, altså det årlige beløb, som butikkerne skal betale for at være med i Coop, er alt for højt.

- Det gør det svært at få økonomi i butikkerne. Så Coop skal slankes, og bidragssatserne skal ned. Det er vejen frem, siger Brian Thisted.