De to iværksættere Martin Ole Sørensen og René Hansen er begge kokke-uddannet, men bruger fritiden til at producere æblemost i eget mosteri i Sønder Vilstrup. I år er blot anden sæson, men efterspørgslen sidste år var så enorm, at de to mosteri-ejere i løbet af sommeren har foretaget flere investeringer forud for den kommende sæson. Det skriver JV.dk.
- Syd- og Sønderjylland tog virkelig godt imod os i vores første sæson, kunderne er allerede begyndt at spørge efter den næste høst. Vi lover, at vi er i fuld gang, vi mangler sådan set blot, at æblerne bliver klar til at blive høstet, forklarer Martin Hansen til JV.dk.
Han røber desuden, at Most have i år vil præsentere en nyhed, som også er most - lavet på 100 pct. æbler. Mostproduktionen er i øvrigt baseret på sorterne aroma, elstar og gråsten, alle håndplukkes i Aarøsund Æbleplantage.