23948sdkhjf

BoConcept tror fortsat på overskud

Trods et driftsunderskud på 11,6 mio. kr. i regnskabsårets første fjerdedel fastholder møbelkoncernen sine forventninger.
Trods større stabilitet og stigende omsætning i flere lande er usikkerheden fortsat fremtrædende på detailhandelsmarkedet i Europa. På det franske marked har BoConcept oplevet en nedgang på mere end 15 procent, og det er en væsentlig årsag til, at virksomheden er kommet mindre godt ud af starthullerne i regnskabsåret 2013/14.

Omsætningen udgør 246,7 mio. kr., hvilket er på niveau med sidste år, mens resultat af primær drift (EBIT) er faldet fra et plus på 9,3 mio. kr. til et minus på 11,6 mio. kr.

- Valutakurser, overtagelsen af de kinesiske butikker, øgede markedsføringsomkostninger og specielt større hensættelser til tab på debitorer gør, at BoConcepts resultatmæssige udvikling har været moderat mere negativ i første kvartal 2013/14 end oprindeligt budgetteret, konstaterer møbelkoncernens ledelse i sin kvartalsrapport.

Her fremhæves det, at nedgangen i driftsresultat også skal ses i lyset af, at resultatet i 1. kvartal 2012/13 var ”anormalt godt”. Som konsekvens af den negative resultatudvikling har ledelsen igangsat en række initiativer, som ventes at styrke omsætning og resultat i den resterende del af regnskabsåret. Samlet set fastholdes forventningerne til hele regnskabsåret 2013/14.

Siden regnskabsårets begyndelse er der i alt åbnet fem nye butikker; i Algeriet, Kina, Japan samt to på det vigtige tyske marked. I samme periode har BoConcept lukket to egne butikker i Spanien. Butikskæden udgør dermed 255 butikker pr. 31. juli 2013, fordelt på 237 brand stores og 18 inspiration stores, hvilket er som forventet. Set over hele regnskabsåret forventer BoConcept at åbne 35 nye butikker og lukke 25.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094