23948sdkhjf

Coop udvider fordele for medlemmer

De 1,3 million medlemmer af Coop får nu en ekstra række fordele ved at være medlem.
Fra 1. september kan Coops medlemmer benytte deres Coop-kort i Fakta og Irma.

Dermed kan medlemmerne opspare point på alle deres køb i samtlige af Coops 1.200 butikker. Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

- Det helt særlige ved Coop er, at vi er ejet af vores kunder. Det vil vi gerne gøre endnu tydeligere ved at øge værdien af medlemskabet. Første fase er, at man nu også får point i Irma og Fakta. I den kommende tid vil der komme flere nye markante fordele, siger bestyrelsesformand Lasse Bolander, Coop.

Fra den 1. september vil en app gøre det muligt at tjekke tilbud og pointsaldo på telefonen. I de kommende uger og måneder vil der blive gennemført en række kampagner, der skal gøre opmærksom på fordelene ved at være medlem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063