Starbucks skabte kø i Aalborg
Forventningsfulde aalborggensere dannede kø langt ud på Nytorv ved åbningen af Starbucks i Salling Aalborg torsdag eftermiddag.
- Vi er spændte, og vi har arbejdet hårdt. Flere af os har trænet siden maj i både ind- og udland. Det bliver så godt at åbne og vi har mange sommerfugle i maven, forklarede tre af medarbejderne sammenstemmende, mens de skar muffins ud til smagsprøver inden åbningen.
Det grønne bånd blev klippet
Da Salings stormagasinschef Michael Deleuran havde holdt åbningstale, klippede Store Manager Christel traditionen tro det grønne bånd og bød kunderne indenfor.Første kunde blev Mathilde Kjærø, som bestilte en grande Strawberries and Créam Frappuccino og smilede fra øre til øre, da hun fik sin drik i hånden.