Ikeas gigantbutik tager form
I går var der rejsegilde i Ikeas kommende varehus i Skejby.
- Vi kan give kunderne en helt ny oplevelse, og så glæder det mig, at vi kan tilbyde fuldt sortiment. Det er trist, at vi ikke har kunnet det tidligere, og jeg tror, at det kommer til at gøre en stor forskel, siger varehuschef Lena Vandal.
Selv om der ligger Ikea-varehuse i både Odense og Aalborg, tror ekspansionschef Anders Lyhne alligevel på, at det nye varehus i Århus-området kan få kundeskaren til at vokse. Det skal blandt andet 900 ekstra parkeringspladser hjælpe til med.