Få nyt køkken via MMS
Det lyder som en fiction fra en fjern fremtid, men ikke desto mindre er det, hvad en ny spiller på det danske køkkenmarked tilbyder.
Uafhængig af tid og sted kan man som kunde tage et billede med sin smartphone og sende det til 1231 med teksten ”tegning”. Herefter modtager man senest næste arbejdsdag et komplet indretningsforslag med 3D tegning.
Teamet bag kitchn.dk består blandt andet af erfarne indretningskonsulenter, som skræddersyr den enkelte løsning ud fra de oplysninger, som kan afkodes af billederne – eventuelt suppleret med et enkelt opkald med supplerende spørgsmål.