23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Designa grundlægger har fundet sin afløser

Administrerende direktør og grundlægger af Designa A/S Henning Christensen har efter 23 år besluttet at træde et skridt tilbage og overlade stafetten til en ny.

Henning Christensen har ansat Jens Lange, der allerede sætter sig i direktørstolen hos Designa d. 16. september. Jens Lange har tidligere været kommerciel direktør hos IBF og KVIK Køkkener.

- Jens Lange har en dyb indsigt i branchen og har en kommerciel baggrund, der kan sikre Designa ny vækst i de kommende år. Vores marked har ændret sig gennem årerne, og vi har i dag brug for en direktør med de kompetencer, som Jens Lange besidder. Jeg vil gerne understrege, at skiftet er helt udramatisk. I lyset af at jeg bliver pensionist i næste måned, er det naturligt led i det generationsskifte, der skal bringe Designa videre, udtaler Henning Christensen, der fortsat vil have sin gang i virksomheden.

- Designa har som andre i branchen haft udfordringer med den økonomiske krise i boligmarkedet, men vi er igennem det værste, og er i fuld gang med at færdiggøre en ny strategiplan, der er klar til implementering i løbet af efteråret. Denne plan viser en forbedret fremtidig indtjening for Designa, og her har det været et naturligt tiltag, at sætte en ny direktør i spidsen for denne plan, udtaler bestyrelsesformand Claus Astrup-Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.138