Købmanden i Foldby giver op
Fra den 1. oktober lukker købmanden i Foldby. Indehaveren Sadi Abdul, der overtog butikken for snart fire år siden, har fået nok af svigtende omsætning.
Det var især efter, at lukkeloven blev ændret for et år siden, at det begyndte at gå ned af bakke for købmanden. En af kunderne, Jon Hougaard, finder det trist for lokalsamfundet, at butikken må lukke.
- Det er da ærgerligt, hvis der ikke kommer en ny. Men hvis lokalsamfundet ikke vil støtte op, så er der ikke noget at gøre for indehaveren, siger han.