Det har hele tiden været planen, men først i denne uge er det officielt.
Basic & More åbner i løbet af november sin butik nummer 20 i Danmark. Det bekræfter direktør Søren Bryske Larsen over for RetailNews.
Butikken kommer til at ligge i Næstved Storcenter, tilføjer han.
Dermed når man også en erklæret målsætning om at have 20 butikker inden udgangen af 2024 - et mål der blev defineret i 2023.