Jens Juul Nielsen er vokset op i forældrenes købmandsbutik, og kærligheden til branchen har fortsat ind i hans eget arbejdsliv. Han har de seneste 40 år beskæftiget sig med branchen, og næsten 30 af dem har været i Coop Danmark – dengang i '90'erne, da han startede, hed koncernen FDB.
Han blev ansat som kommunikationschef, men har de sidste mange år haft titlen som informationsdirektør. Men selvom den garvede kommunikations- og pressemand har oplevet lidt af hvert i sin tid, er de seneste par år, siden Coop kom ud i en alvorlig krise og lukkede Irma, alligevel været de vildeste. Det kommer vi tilbage til.