Medlem af direktionen og EVP, Peter Giørtz-Carlsen, forlader Arla Foods for at blive CEO for det danske andelsselskab DLG Group. Det farvel betyder flere ændringer i topledelsen hos mejerigiganten.
CFO og EVP for Finans, Jura, IT og Strategi, Torben Dahl Nyholm, træder ind i Arla Foods' direktion. Arla Foods' direktion består af to personer, og fra 1. december 2024 vil den bestå af Arla Foods' CEO Peder Tuborgh, og Torben Dahl Nyholm.