23948sdkhjf

Mette F. ser lys i mørket: Lokale butikker bliver lyspunkt i nytårstale

I en nytårstale, der ellers var stærkt præget af alle de mørke skyer, der trækker sammen om Danmark ude omkring i verden, blev dagligvarekoncernen Dagrofas borgerbutikker brugt som et modbillede til alt det skræmmende - som et eksempel på de "forpligtende fællesskaber", der kitter vores land sammen. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) - eller hendes taleskriver - har også fået øje på den bølge, der er i gang, og som efterhånden er resulteret i, at 120 mindre samfund har sikret drift i deres lokale butik. Det fremgik af den traditionelle nytårstale i går, 1. januar.

- Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Køber anparter og søger fonde. Så købmanden fortsat kan holde åbent, sagde statsministeren - med tilføjelsen:

- Handlekraft gør os stærke.

Linkedin kvitterer Brian Videbæk, ejendomsudviklingsdirektør i Dagrofa for ordene:

- Med vores samfundsløfte, lidt stædighed og en urokkelig tro på fællesskaber åbner vi borgerbutikker dér, hvor mange ellers har givet op. Vi gør det for de mennesker, der nægter at lade deres landsby dø. Og vi gør det, fordi vi tror på, at Danmark skal være et land, hvor alle kan være en del af vinderholdet.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11