Når Michael Tilsted, kædedirektør for Coop Danmarks discountkæde 365, nu må betegnes som en af veteranerne i den kriseplagede dagligvaregigants øverste ledelse, bliver det et meget tydeligt billede på, hvor meget der er blevet skiftet ud i toppen det sidste par år.
Michael Tilsted kom til Coop fra ærkerivalen Salling Group, hvor også den stadig nye topchef Thor Skov Jørgensen har tilbragt mange år. 1. september 2023 overtog Michael Tilsted sit nuværende job - og rykkede samtidig ind i Coops ledelse.