23948sdkhjf

Coop lancerer nyt AI-initiativ: - Nu får vi mulighed for at præsentere flere varer

AI - kunstig intelligens - er et af de helt store buzzwords i erhvervslivet for tiden. Måske det største. Der er næsten ikke grænser for, hvordan kunstig intelligens skal kunne skabe vækst de kommende år.

Og nu kaster den hårdt prøvede gigant Coop Danmark et nyt AI-initiativ ind i en af dagligvarehandlens ældste markedsførings-institutioner, tilbudsavisen.

Ifølge en pressemeddelelse fra Coop bliver tøjet i en ny tilbudsavis fra Kvickly og SuperBrugsen præsenteret på både ægte levende modeller - og på AI-genererede fantomer.

- Ved hjælp af AI får vi nu mulighed for at præsentere flere varer med modeller. For kunderne vil det betyde mere inspirerende tilbudsaviser. For os giver det en større fleksibilitet og nye kreative muligheder. Foreløbig er det en test, men vi forventer, at det vil brede sig. Derfor er det afgørende for os, at vi er åbne og transparente omkring brugen, siger senior marketingchef Heidi Kessler fra Coop.

Det er reklamebureauet Republica, som stadig er helejet af den tidligere Coop Danmark-eneejer, Coop Amba, der står bag tiltaget.

I tilbudsavisen vil der fremgå, at der er ”billeder, der kan være AI-genereret.”

- Vi har allerede set nogle af verdens største mode-firmaer anvende AI i deres markedsføring. AI giver os mulighed for endnu mere fleksibilitet, og imødekommer vores kunders behov for at reagere hurtigt og effektivt i en omskiftelig hverdag, siger Republicas driftsdirektør Mette Hassing Christensen i pressemeddelelsen.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159