23948sdkhjf

Brugs efter kædeskifte og modernisering: - Vi har ikke omsætningen til at drive butik i SuperBrugsen

Torsdag 20. februar blev den officielle åbningsdag for den foreningsejede Brugsen i Glyngøre på sydsiden af Limfjorden.

Allerede i december 2024 havde den tidligere SuperBrugsen fået Brugsen-kædens nye skilte op, men siden fulgte en længere periode med modernisering, før den endelig var helt klar i en toptunet udgave. 

Ifølge lokalmediet Dit Sallings opslag på Facebook har den 1000 kvm store butik været åben hele tiden under renoveringen.

Om kædeskiftet siger uddeler Søren Kristensen til Dit Salling:

- Med denne beslutning får vi bedre mulighed for at styrke vores butik, med øget fokus på det vi er gode til, og det vores kunder efterspørger. I fremtidens Brugsen Glyngøre vil kunderne stadig kunne finde både slagter og delikatesseafdeling, stor vinafdeling, pakkeudlevering, og masser af gode madoplevelser.

I den udgave af Coop-ledernes blad, Butikslederen, der udkommer 27. februar, siger han:

– Den største årsag til, at vi skifter fra SuperBrugsen til Brugsen, er, at vi ikke har omsætningen til at drive butik i SuperBrugsen-kæden. Det er for mange varenumre, som ikke giver mening for os, lyder det fra Søren Kristensen.

Coops Brugsen-kæde - der tidligere hed Dagli'Brugsen - har løbende fået tilgang fra "storebror" SuperBrugsen. I alt flytter otte butikker kæde i 2024 og i år.

Læs også: Selvstændige brugsforeninger flokkes om nyt kædekoncept

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061