I al ubemærkethed herhjemme er discountgiganten Lidls tyske ejer ved at opbygge en større tværnational online-markedsplads i regi af hypermarkedskæden Kaufland.
Nu udvider Kaufland sin online-butik til yderligere to EU-lande, Frankrig og Italien.
Det skriver PLMA Newsletter.
Kaufland har i Schwarz-gruppen samme ejer som Lidl og store varehuse i flere lande. Men Kaufland har nu testet en online-tilstedeværelse uden fysiske butikker i Østrig siden efteråret - og den test er virksomheden tilfreds med.