23948sdkhjf

Bestseller skaber job i Danmark

Bestseller-succes i udlandet skaber job i Danmark. Sådan lyder det fra ejer Anders Holch Povlsen.
Bestseller-familiens succes har skabt 14.000 arbejdspladser. Hver fjerde af dem er i Danmark.

Bestseller er gode til at skabe tætte partnerskaber. Det er ejer Anders Holch Povlsens primære bud på, hvad det er Bestseller kan. Det oplyser Børsen.

- Vi har opbygget meget tætte samarbejder og har typisk langvarige relationer med både leverandører og kunder. Og vi har turdet gøre det tidligt. I branchen sagde mange engang, at vi havde for meget tiltro til producenter i Indien. Men vi engagerede os med dem, og de mærkede, at vi var ambitiøse. Det var rigtigt set af os, og det betyder, at vi i dag, fordi vi gør tingene enkle, kan få leveret hurtigere og billigere end mange andre, også store konkurrenter,siger Anders Holch Povlsen.

Anders Holch Povlsen vil ikke sætte tal på, hvor mange nye danske job Bestseller kan skabe i Danmark. Men han fastslår, at der ikke bliver færre jobs.

- Vi bliver nok flere i Danmark, når vi vokser i udlandet. I hvert fald bliver vi ikke færre. Men vi skal passe meget på, at hovedkontoret ikke bliver for stort. Her skal vi ikke være for mange, der tror, vi er så kloge, at vi altid ved, hvordan tingene skal gøres, siger Anders Holch Povlsen.

Den danske modeindustri tror på, at det gode købmandskab igen vil kaste nye job af sig i Danmark.

- Men undgår vi et økonomisk tilbageslag, så er jobtabet slut i den danske modesektor. Alle har de seneste år været meget omkostningsfokuserede og har skåret meget ned, siger Dansk Mode & Textils cheføkonom, international chef Michael Hillmose.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083