RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT-ECONOMY-MCDONALDS Usund mad er let at få fat i - og så er det ofte billigt. Prisen betyder meget for, hvad vi vælger at sætte tænderne i, påpeger forsker Anne Vinggaard Christensen. (Arkivfoto). Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Medier, myndigheder og sundhedspersonale har i årtier haft fokus på, hvad man skal spise for at holde sig sund og undgå overvægt.

Alligevel spiser flere og flere danskere usundt.

Og udviklingen ventes at fortsætte i den retning, hvis man ser et godt stykke ud i fremtiden.

En analyse fra Statens Institut for Folkesundhed peger på, at næsten hver tredje dansker i 2040 generelt vil spise usundt - eller med forskernes ord:

28 procent forventes at have et usundt kostmønster.

Et usundt kostmønster er defineret ved, at man spiser for lidt frugt, grønt og fisk.

Til gengæld spiser man for meget fedt og især mættet fedt.

Det fortæller Anne Vinggaard Christensen, der er en af forskerne bag analysen.

- Det er sådan et kostmønster, der i undersøgelser har vist en sammenhæng med forskellige sygdomme. Det er derfor, det er interessant, siger hun.

Det er risikoen for blandt andet type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftformer, der stiger, når man spiser for meget fedt og for lidt frugt, grønt og fisk.

Det samme gør risikoen for overvægt og svær overvægt.

Ifølge analysen ventes 30 procent af danskerne at være svært overvægtige i 2040.

Både analysens fremskrivning af andelen af svært overvægtige og andelen af danskere med usunde kostvaner er baseret på data om danskernes sundhed fra 2010, 2013, 2017 og 2021.

I 2021, som de nyeste tal er fra, havde 18 procent af danskerne usunde kostvaner. 19 procent var svært overvægtige.

- Det er et paradoks, at vi ved rigtig meget om, hvad der er sundt, men samtidig er der rigtig meget mad tilgængeligt, som ikke er særligt sundt. Og det, der er lettilgængeligt, er ofte også billigere, siger Anne Vinggaard Christensen.

Ifølge analysen vil det især være unge i alderen 16 til 29 år, der spiser usundt i 2040. Og så vil flere mænd end kvinder have usunde kostvaner.

Anne Vinggaard Christensen peger på to faktorer, som i andre undersøgelser har vist sig at have stor betydning for, om vi køber sunde råvarer, eller om vi vælger færdigretterne i frysedisken eller bestiller takeaway.

- Pris betyder rigtig meget for, hvilken mad vi spiser. Og så har man fået mere opmærksomhed på, hvordan forskellige produkter bliver markedsført.

- Altså hvor meget det egentlig betyder, at man bliver eksponeret rigtig meget for markedsføring af usunde madvarer, siger forskeren.

Klaus G. Grunert, der er professor med speciale i forbrugeradfærd på fødevareområdet ved Aarhus Universitet, peger ligeledes på pris og markedsføring som bestemmende faktorer for vores kostvaner.

Men grundlæggende vaner, fastgroede forestillinger om, hvad der smager godt og mindre godt, samt familiehensyn er også vigtige faktorer.

- Når man spørger forbrugerne, hvad der er den største barriere for, at de ikke spiser sundere, svarer de, at de har svært ved at bryde deres vaner.

- Dertil kommer, at mange synes, der er en konflikt mellem at spise sundt og spise noget, der smager godt. Mange tror, at fordi noget er sundt, kan det ikke smage godt, siger Klaus G. Grunert.

Endelig er der børnefamilier, der vælger fastfood frem for sundere hjemmelavet mad, fordi det kan hele familien - inklusive børnene - lide.

Mens det ventes at gå den usunde vej med kostvanerne, viser analysen fra Statens Institut for Folkesundhed, at vi vil ryge og drikke mindre i 2040.

Om 15 år ventes 6 procent af befolkningen at drikke mere end ti genstande i løbet af en uge. 7 procent vil ryge dagligt.

I 2021 havde 16 procent et højt alkoholforbrug, og 14 procent røg hver dag.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.