Det tidligere showroom skal nu være en butik for almindelige kunder på torsdage, fredage og lørdage. Det skriver Hedensted/Juelsminde Avis.
- Vi synes, det er synd, at der er blevet færre specialbutikker men flere store kæder med de samme varer. Derfor vil vi skabe en butik, som ikke udelukkende er en gængs, strømlinet, sort/hvid forretning, fortæller Lars Villadsen.
I den nye butik vil kunderne bl.a. kunne finde håndlavet brugskunst fra Asien og møbler opkøbt fra lukkede forretninger.