23948sdkhjf

Nike planlægger at sælge produkter på Amazon efter fem års fravær

Nike vil rette op på sit haltende salg gennem nye salgstiltag. Den amerikanske sportstøjsproducent planlægger nemlig at sælge direkte til sine kunder på Amazons amerikanske side efter fem års fravær. Yderligere vil selskabet lave samarbejdsaftaler med virksomheder, der har detailbutikker, og lancere en samtalesøgning på sin hjemmeside baseret på kunstig intelligens.

Det skriver The Wall Street Journal.

- Nike investerer i sin markedsplads for at sikre, at vi tilbyder de rigtige produkter, de bedste tjenester og skræddersyede oplevelser til forbrugerne, uanset hvor og hvordan de vælger at handle, har selskabet sagt til avisen.

En talsperson for Amazon har nævnt, at muligheden for at købe produkter fra Nike vil blive større for amerikanske forbrugere. De sidste mange år er produkterne kommet fra Nikes lager, der er blevet tilbudt af uafhængige sælgere.

Årsagen til at Nike stoppede med at sælge direkte fra Amazon tilbage i november 2019 skyldes, at selskabets embedsmænd var skuffede over Amazons manglende evne til at fjerne kopivarer, rapporterede avisen på daværende tidspunkt.

.\\˙ MarketWire

Artiklen er en del af temaet E-handel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082