Bagmandspolitiet mener, at Pandoras ledelse allerede i starten af juli 2011 vidste, at årets omsætning ville blive betydeligt mindre end forventet. Det skriver Børsen.
Virksomheden nedjusterede dog først forventningerne i starten af august. Konstitueret direktør i Dansk Aktionærforening Jens Møller Nielsen fortæller, at over et halvt hundrede aktionærer har udvist interesse for at deltage i et gruppesøgsmål mod Pandora.