Hvert år uddeles prisen blandt Dansk Supermarkeds Føtex-, Bilka- og Netto-butikker. Det skriver Midtjyllands Avis.
Butikschefen siger i en pressemeddelelse fra Dansk Supermarked, at han er overrasket over at modtage prisen, som han er meget stolt af. Han takker særligt de folk, der har været med til at yde en indsats for at gøre plads til den mangfoldige skare.
Annette Vittrup, HR-partner i Dansk Supermarked og medlem af dommerpanelet, roser særligt butikkens evne til at se muligheder i stedet for begrænsninger.