23948sdkhjf

Lilly satser på udlandet

Brudekjolefirmaet Lilly har de seneste fire år tabt 23 mio. kr. Firmaet satser nu på brude i Sydeuropa.
Siden 2010 har Lilly været igennem et større generationsskifte. Det oplyser Børsen.

I dag ejes majoriteten af familiefirmaet med 120 ansatte af Anne Katrine Rantzau, søsteren Eva Dorthe Smith og kusinen Betina Brændgaard Tolstrup.
Skiftet har været en dyr omgang.

- Nogle gange tager man hele slæbet på én gang, og så må tallene se ud, som de gør. Vi er jo en familieejet virksomhed, så der er ikke som sådan nogen, vi skal imponere. Og vi er så heldige, at vi har et godt fundament, vi kan bruge, siger adm. direktør Anne Kathrine Rantzau.

Frit fald
Ifølge adm. direktør Anne Kathrine Rantzau er der kun én vej for bryllups- og brudekjolemarkedet i Danmark.

- Det er i frit fald. Men det er ikke noget, der er sket fra det ene år til det andet. Hvis du kigger på bryllupstallene i Danmark, kan du se, at der for 20 år siden var 16-17.000 bryllupper i Danmark. Og i dag er der 9000, siger den 42-årige direktør, der er tredje generation i familiefirmaet, som blev grundlagt af bedstemoderen, Lilly Brændgaard Hansen.

Danmark er ikke nok
Den gennemsnitlige giftealder på 30 år og en bundrekord i fødselstallet i Danmark for 30 år siden gør, at Lilly nu må kigge udenfor Danmark.

- Derfor har vi været nødt til at sige, at så er Danmark jo ikke nok. Hele virksomheden har været under en kæmpe omstrukturering af hele den måde, vi arbejder på, køber ind på og sælger på. Vi skal lige finde vores ben i den verden, vi er i nu, siger Anne Kathrine Rantzau og forklarer, at der har været store omkostninger ved at søge nye markeder. Derfor er bruttofortjenesten også faldet fra 20,9 mio. kr. i 2008/09 til 14,9 mio. kr. i 2012/13.

- Vi har været meget aggressive. Tyskland er vores største marked og har været det i mange år, men i dag dækker vi også Italien, Spanien, England og Frankrig. Vi har bestemt os for, at vi bruger pengene på nye markeder for at fremtidssikre virksomheden, for vi kan ikke sidde her og vente på, det ændrer sig.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109