23948sdkhjf

Året der gik i dagligvarebranchen

2013 har budt på mange spændende ændringer i den danske dagligvarebranche. Kæder har lukket butikker, ændret taktik og kæmpet om kunderne. Læs et udvalg af årets mest læste historier.
Coop har opslugt Irma
Det var helt slut med selvstændigheden for Coop-kæden Irma, hvis historie går helt tilbage til 1886. Ved årsskiftet blev Irma A/S sammen med sit netsupermarked Irmatorvet fusioneret ind i Coop Danmark, og den overvejende storkøbenhavnske kæde med godt 80 butikker har dermed ikke længere en særstatus i forhold til de øvrige Coop-kæder. Ifølge Coop er det imidlertid kun på papiret, at Irmas status er forandret.
Læs mere her.

Coop og FDB samles i én organisation
Efter 10 års adskillelse bliver moderselskabet FDB og forretningen Coop nu samlet under Coop-navnet. Målet er én virksomhed, hvor godt købmandskab og ansvarlighed udvikler Coop til også i fremtiden at være Danmarks førende detailhandels-virksomhed, oplyste Coop Danmark i begyndelsen af året.
Læs mere her.

Norsk indtog i Dagrofa
NorgesGruppen er blevet enig med Skandinavisk Holding og KFI om at købe Skandinavisk Holdings aktieandel i Dagrofa-koncernen. Norgesgruppen er blevet enig med de tidligere ejere om at købe Skandinavisk Holdings aktipost på 55 procent i Dagrofa-koncernen.
Læs mere her.

Samarbejde bliver vejen frem i Dansk Supermarked
Netto, Føtex og Bilka skal ikke længere slås om de samme kunder. I steder skal der hentes synergier gennem samarbejde. Tidligere har det været særdeles småt med samarbejdet mellem Dansk Supermarkeds tre kæder. For et år siden satte Per Bank sig imidlertid i koncernchef-sædet, og det har været en af hans opgaver at skabe mere samhørighed i detail-koncernen.
Læs mere her.

Netto og Fakta i åben krig
Både Fakta og Netto kører reklamer, hvor de sammenligner kvitteringer fra indkøb i hinandens butikker. Netto startede krigen med at skyde med skarpt efter Fakta med en sammenligning af kvitteringer fra de to butikker. Her har Netto indkøbt 39 af den samme slags varer i egen butik og i Fakta og konstateret, at prisen var ca. 30 kr. billigere.
Læs mere her.

Voksende utilfredshed i Coops bagland
En voksende utilfredshed ulmer i Coop Danmarks bagland. Et stigende antal markante spare-tiltag, som sker hen over hovedet på brugsforeningerne, er med til at kritikken vokser. Graden af topstyring og beslutningstempoet bidrager også til utilfredsheden med Coops top. Sådan lød det i slutningen af maj.
Læs mere her.

Spar siger farvel til to kæder
Til efteråret bliver fire Spar-kæder til to, når flertallet af de knap 500 købmandsbutikker skifter kæde. Der bliver sagt farvel til Super Spar og Kwik Spar som forsvinder helt, men to nye kommer til. Der bliver således premiere på en ny dagligvarekæde, med knap 200 butikker, som alle får nye skilte op med navnet Min Købmand. Min Købmand kommer især til at ligge i de mindre byer.
Læs mere her.

Aldi presset til lukninger i Danmark
Den tyske discountkæde Aldi lukker nu flere butikker i Danmark efter fem år med modvind på det danske discountmarked. Aldi melder om et underskud på 108 millioner kroner og lider samtidig under massiv kritik af behandlingen af kædens ansatte i Danmark.
Læs mere her.

Leverandører opruster til krig med supermarkeder
Dagligvareleverandører og supermarkedskæder skal krydse klinger under efterårets årsforhandlinger i detailhandlen. Magtspillet er i gang, og leverandørerne er klar over, at der bliver endnu hårdere pris- og rabatkrav end sidste år.
Læs mere her.

Spar-kæden sadler om: Mange købmænd skifter ham
Flere Spar-butikker vil fra den 20. oktober blive enten til en 'Min købmand' eller til en almindelig Spar-købmand. Kæden har nemlig besluttet kun at køre to forskellige typer butikker, nemlig Spar og Euro-Spar, mod det nuværende Kwik Spar, Spar, Super Spar og Euro Spar.
Læs mere her.

Lokale åbningsbrag i Min Købmand
Den 20. oktober slår Min Købmand dørene op til 3 ugers åbningsfest. Det sker som et led i Spar Danmarks lancering af ny kædestruktur i efteråret 2013, som skal sikre høj troværdighed overfor kunderne og det koncept de møder i de enkelte kæder i fremtiden. Min Købmand kommer til at bestå af ca. 200 butikker i hele Danmark – et miks af tidligere Spar, Kwik Spar og et par Super Spar, der i størrelse og beliggenhed matcher Min Købmand-profilen.
Læs mere her.

Dansk Supermarked ændrer taktik – igen
Det betyder, at tilbudsaviser holder flyttedag igen. Dansk Supermarked ændrede vaner for et halvt år siden, men nu laver de om på taktikken igen. De ugentlige tilbudsaviser fra Dansk Supermarkeds tre kæder Bilka, Føtex og Netto får nu samme udgivelsesdag. Det betyder også, at ugens tilbud nu gælder fra lørdag.
Læs mere her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125