23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Julehandlen kom godt fra start

Julehandlen er kommet godt fra start, når man ser på dankortomsætningen i starten af december. Det samlede dankortforbrug i starten af december måned er i år steget med 300 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.

Udviklingen ligger fint i tråd med beregninger af årets julehandel fra Dansk Erhverv, som indikerer, at julehandlen lander på ca. 8 milliarder.

I gennemsnit bruger danskerne Dankortet omkring 10 pct. oftere i december end i løbet af årets øvrige måneder. Tendensen ser ud til at holde i 2013, hvor

danskerne i de første 10 dage i december har brugt Dankortet 31,2 millioner gange, hvilket ligger 11 pct. over brugen i de øvrige måneder i 2013, viser tal fra Nets.

- De nye tal vidner om, at julehandlen er kommet godt fra start. Det samlede dankortforbrug i starten af december måned er i år steget med 300 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år, og det har butikkerne brug for efter et sløjt 2013, siger Henrik Hyltoft, Markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv har estimeret, at den samlede julehandel i butikker og e-handel i år bliver på omkring 8 mia. kr.

- Selvom tallene viser, at julehandlen er på rette vej, er det endnu for tidligt at vurdere, om vi når helt i mål med en stigning i julehandelen i 2013. Det afhænger af, om vi får en flot slutspurt, hvor danskerne fortsat svinger Dankortet flittigt, siger Henrik Hyltoft.

Julehandel er defineret som meromsætningen i danske forretninger, der går til julegaver og juleaktiviteter og rækker ud over almindelige dagligdagsindkøb i december måned.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03