I 1970’erne hittede håndklæder med indvævet navn stort i de danske hjem. I efteråret genopstod de ikoniske håndklæder fra Georg Jensen Damask, så hvert familiemedlem igen kunne få sit helt personlige håndklæde.
Over julen har tekstilvirksomheden arbejdet på højtryk for at få de mange personlige gaver, som danskerne har bestilt, klar.
På grund af den store efterspørgsel har Georg Jensen Damask besluttet at forlænge bestillingsperioden til den 20. februar. Levering vil ske inden sommerferien omkring den 10. juni 2014.