23948sdkhjf

Dansk Supermarked dømt efter salg af falske varer

Dansk Supermarked har fået forbud om at handle med mærkevarer fra det kendte modefirma Ralph Lauren.
Dansk Supermarked, som omfatter Bilka, Føtex og Netto, skal betale en bøde på 200.000 til modefirmaet Ralph Lauren, fordi de har solgt falske polo T-shirts. Det er blevet afgjort af Sø- og Handelsretten. Det skriver Ritzaus Bureau.

I følge Hanne Weywardt, som har kørt sagen for Ralph Lauren, er det vigtige, at Dansk Supermarked nu bliver opmærksomme på, at de skal være mere forsigtige.

- Retten finder, at Dansk Supermarked som professionel indkøber burde have foretaget en kvalitetskontrol af, om de produkter af mærket Ralph Lauren, som de udbød til salg i deres forretninger, var originale produkter, hedder det i afgørelsen.

Dansk Supermarked erkendte, at tøjet var falsk fra starten, og derfor har sagen udelukkende været om størrelsen på erstatningen. Retten hæfter sig ved, at fejlen var uoverlagt, men at den sagtens kunne være undgået.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145