23948sdkhjf

Apoteker vil hjælpe svage ledige

Danmarks Apotekerforeningen foreslår et formaliseret samarbejde mellem landets jobcentre og apotekerne.
Apotekerforeningen foreslår, at apotekerne kan gennemgå svage lediges medicinforbrug i samarbejde med landets jobcentre. Det skriver Politiken.

De ledige kan få gennemgået deres medicinforbrug enten på apoteket eller på jobcentret. En gennemgang kan hjælpe den ledige med at få styr på medicinforbruget og hjælpe med at passe et arbejde eller aktiveringsforløb.

- Vi møder selv denne gruppe borgere ude på apotekerne, og vi ved fra undersøgelser, at der er et stigende medicinforbrug især blandt de svage borgere, der også ofte har medicineringsproblemer, siger apotekerforeningens formand, Niels Kristensen til Politiken.

- Derfor forestiller vi os, at jobcentrene kan henvise denne gruppe af ledige til et forløb på apotekerne eller på jobcentrene, hvor vi også får en fuldmagt til at gå ind på den pågældendes medicinprofil i den offentlige sundhedsportal, fortsætter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08