23948sdkhjf

Bornholmerne vil have Søstrene Grene til øen

Mere end 300 fans ønsker sig en Søstrene Grene-butik til Bornholm. Direktør Mikkel Grene er overvældet over interessen fra Bornholm.
Da butikskæden Søstrene Grene for nyligt spurgte sine facebookfans, hvor Søstrene Grene skal åbne butik i 2014, viste der sig at være usædvanligt stor interesse fra fansene.

Her markerede borgerne i Bornholm sig i særligt høj grad med hele 300 kommentarer ud af 4400. Den enorme interesse glæder Søstrene Grenes direktør Mikkel Grene.

Med Grene-sønnerne Cresten og Mikkel Grene ved roret, har butikskæden i de seneste år ekspanderet i både ind- og udland samt fået en mere moderne tilgang til markedet. Senest med en stor butiksåbning i Tokyo. Nu går den traditionsbundne virksomhed også stort på de sociale medier og spørger sin kundeskare til råds om, hvor de bør åbne butik i 2014.

- Det er et naturligt skridt for os, at bruge Facebook til at gå i tæt dialog med kunderne, som ofte er vores bedste ambassadører for nye tiltag. Det er en let og uformel måde at inkludere dem i produktudviklingen, og senest også når vi skal finde nye lokationer, siger Mikkel Grene.

Mere end 300 stemmer til Bornholm
I toppen af listen af steder, der er foreslået ligger Bornholm med mere end 300 kommenterende fans, der ønsker en Søstrene Grene butik til byen. Udover Bornholm kommer byer som Nykøbing Falster, Vordingborg, Svendborg og Birkerød.

- Vi synes selv, at vi har en facebookside med meget aktivitet, men at mere end 4400 kunder har vist interesse for, hvor de vil have en Søstrene Grene butik, er jeg overvældet over. Der er ingen tvivl om, at vi vil fortsætte med at inkludere vores kunder via de sociale medier i fremtiden. Lige nu handler det om lokationer, men det kan også være vedrørende produkter, kundeoplevelser eller andet. Vi bruger deres input helt konkret, og vi handler på det, når der noget, der passer. Vi havde for eksempel aldrig åbnet en butik i Sønderborg uden de mange tilkendegivelser fra kunderne, siger Mikkel Grene.

Det vil derfor heller ikke være usandsynligt at kæden slår dørene op til en butik på Bornholm.

- At mere end 300 fans ønsker sig en Søstrene Grene butik til Bornholm, er da en klar indikator for os om, at der kan være et godt kundegrundlag for os her. Vi vil undersøge mulighederne nærmere, men det er for tidligt for os at udtale os om, om butikken bliver en realitet, siger Mikkel Grene.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094