Håndværkerne er allerede igang med ombygningen af den nye butik, så den kan stå klar til åbningsdagen torsdag d. 20. februar. Det skriver Næstved-Bladet.
Louis Nielsen har været i Kindhestegade i 12 år, men nu er der brug for mere plads.
Retailchef Mette Bredsgaard fortæller, at de ser frem til at rykke hen i de nye lokaler. Her vil der komme til at være tre synsprøverum, hvoraf det ene af dem bliver handicapvenligt. Herudover vil der være et seperat linserum.