23948sdkhjf

Detailstuderende åbner butik

Detailstuderende på ZBC i Næstved åbnede mandag egen butik.
Butikken ’Ubuy’ er et midlertidigt praktiksted for dem, der mangler en rigtig læreplads. Det oplyser TV2 øst.

Eleverne skal selv stå for driften af butikken, og de har derfor ansvaret for blandt andet kundeservice, indkøb og markedsføring.

- Det skal være rigtige varer, og det skal være rigtige penge, vi bruger, og derfor er der både dankort og kontanter. Jo mere virkelighedsnært vi kan gøre det, jo mere tror vi på, at eleverne bliver kvalificerede, siger Morten Emborg, der er uddannelsesdirektør på ZBC.

- Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi kan få lidt erfaring, inden vi kommer ud. Tidligere har det nemlig været ligesom på et jobcenter, hvor vi bare har søgt, men nu sker der lidt mere, siger Melanie Stougaard, der er elev i praktikcentret på ZBC i Næstved.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125