23948sdkhjf

Bilka er velkommen

Brønderslev Handel tror på, at et Bilka i Hjørring vil give udvikling i Nordjylland.
Brønderslev Handel hilser et Bilka i Hjørring velkommen. Det står klart efter et medlemsmøde.

Brønderslev Handels formand, Jan Kjølby, og handelschef Malene Fisker, fortæller, at Brønderslev Handels holdning er, at det vil give udvikling i Nordjylland med et Bilka i Hjørring, og det er det, man ønsker. De tror på, at et Bilka kan være med til at skabe udvikling i landsdelen.

Jan Kjølby og Malene Fisker slår fast, at Hjørring selvfølgelig skal gøre det, der er bedst for Hjørring.

- I Brønderslev Handel er vi for udvikling. Vi mener, at det bedste er, at Nordjylland fremstår som en landsdel, der har mange stærke handelsbyer med specialbutikker, der kan byde på noget andet, end det man kan få i de store dagligvareforretninger, siger Jan Kjølby og Malene Fisker.

- Et Bilka-varehus i Hjørring er ellers af mange blevet spået til at kunne betyde butiksdød i store dele af det nordjyske opland. Blandt andet har man i byer tæt på Hjørring haft den holdning. Men hos Brønderslev Handel deler man ikke denne negative overbevisning:

- Vi ser det som en force, at man kan trække kunder til Nordjylland. Der skal udvikling til. Vi vil hellere stå til rådighed med specialbutikker og en service, der adskiller sig fra den, man kan få i varehuse som Bilka.

Erfaringer fra Viborg, hvor et A-Z-varehus er blevet omdannet til Bilka har gjort frygten hos mindre forretninger i oplandsbyer til skamme.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109