Sidst i marts måned flytter KVIK Rønne på Borgmester Nielsens Vej ind i køkkenafdelingen ved siden af Fridolfs byggecenter på Zahrtmannsvej, oplyser tømmerhandler Jens Fridolf. Det skriver Bornholm.nu.
- Så nu samler vi ”køkken-kræfterne” på Zahrtmannsvej, lyder det fra Jens Fridolf.
De nuværende udstillingsmiljøer i Kvik Rønne og i køkkenafdelingen hos Fridolf bliver derfor solgt til særdeles favorable priser.
Jens Fridolf forventer at tømningen af de to butikker kommer til at gå hurtigt.
- Vi tror på, at Kvik-konceptet er det helt rigtige for Bornholm og vi glæder os til at åbne dørene til en helt ny og superlækker udstilling af kvalitetskøkkener til fornuftige priser, slutter Jens Fridolf.