Motiverne har vist sig at være narkogæld. I fredags blev to mænd på hhv. 19 og 20 år anholdt og sigtet for at have begået røveri d. 2. december på Spættevej. Det skriver Midtjyllands Avis.
Herudover har de to mænd erkendt to røverier mod Kig Ind Kiosken på Nylandsvej.
- De har også forklaret, at de følte sig presset til at begå røveriet på grund af en gæld i misbrugsmiljøet, siger kriminalassistent Jeppe Buhl fra politiet i Silkeborg.
Han fortæller, at det er en forklaring, man også har fået fra andre, der har været sigtet for røveri på det sidste.