Butikkens indehaver, Anne Dyrhøj, har besluttet at gå ud af samarbejdet med kæden Zjoos, da hun ikke længere kan se nogen fordel i at fortsætte samarbejdet. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Det er dog ikke en nem beslutning, da Anne Dyrhøj - og hendes forældre før hende - har samarbejdet med kæden i 22 år. I alt har Nyborgs skobutik samarbejdet med Zjoos i 40 år, men nu er det altså slut.