Løgstrups uddeler takker af
Efter 15 år siger Harald Pedersen om få uger farvel til jobbet som uddeler i Dagli' Brugsen i Løgstrup.
Sammenlagt har han fungeret som daglig leder i Brugsen i 32 år. Harald bor i Stoholm med sin kone, og selvom det er svært at sige farvel til jobbet, glæder han sig til at holde weekenderne fri sammen med hustruen.
Det har ellers hørt sjældenhederne til. Haralds afløser er 28-årige Jonas Jensen, som kommer fra Fakta i Asylgade i Skive. Han tiltræder formelt stillingen den 1. april, men vil være at træffe i Dagli' Brugsen fra mandag den 17. marts.
Der er afskedsreception for Harald Pedersen fredag den 28. marts.