23948sdkhjf

BoConcept med sydtysk succes

Den globalt bedst sælgende af BoConcepts 250 butikker ligger i det velstående München i Sydtyskland. Den drives af arvtageren til hele molevitten Allan Mølholm.
Tre BoConcept butikker i München og Augsburg er nogle af de mest profitable af BoConcepts 250 butikker, skriver dagbladet Børsen.

Franchisevilkår & opskriften på succes
Butikkerne drives af Allan Mølholm, arving til hele BoConcept-koncernen, og da han overtog den første butik i 2003 var det en presset forretning, med et tab på 7,5 mio. kr. på tre år.

- Vi nåede næsten break-even det første år, og vi fordoblede omsætningen. Året efter voksede vi med 50 pct. og begyndte at tjene penge, siger Allan Mølholm.

I dag har de tre butikker , der alle drives på franchisevilkår, en samlet omsætning på 60 mio. kr. og opskriften på succes i Tyskland er ikke så indviklet, som man skulle tro.

- Det er de samme mekanismer, som hvis du åbnede en butik derhjemme. Tro på dig selv, og gør alt, hvad du kan, for at skabe høj kundetilfredshed og høj medarbejdertilfredshed, siger Allan Mølholm, der dog har måttet sande at grænsen mellem at være uformel og uhøflig er hårfin i Tyskland, og at han sikkert har mistet et par kunder på den konto.

Velstand & geografisk placering
At BoConcept og Allan Mølholm lige netop har succes i Sydtyskland skyldes forskellige faktorer.

Området er et af de mest velstående i Europa og kombineret med den geografiske placering i metropolen München med et stort internationalt publikum, er det lykkedes at skabe en profitabel forretning for de minimalistiske danske designermøbler.

De tre butikker har idag 50 ansattte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093