23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nemlig.com for ny marketingsdirektør

Online-supermarkedet nemlig.com har ansat ny salgs- og marketingsdirektør.

David Demsitz, som kommer fra telebranchen, hvor han blandt andet har været head of online hos mobilselskabet 3, bliver ny salgs- og marketingdirektør hos nemlig.com. Det skriver Markedsføring.dk.

Hos nemlig.com får David Demsitz ansvar for at positionere den digitale dagligvarebutik endnu mere på det danske marked og sikre vækst for virksomheden lyder det i en pressemeddelelse ifølge markedsføring.dk.

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med David Demsitz. Jeg har stor tiltro til, at David og hans team af engagerede medarbejdere kan løfte den store opgave. Han er dygtig og har megen erfaring med og forståelse for digital forretning. David skal være med til at positionere nemlig.com på dagligvaremarkedet, siger Stefan Plenge, stifter og adm. direktør hos nemlig.com.

David Demsitz glæder sig til de nye udfordringer.

- Nemlig.com skal fortsætte med at sætte standarden for online dagligvarehandel og i særdeleshed sublim service til kunderne. Vi skal være den virksomhed, alle de andre ønsker at kopiere i forhold til kvalitet, udbud, service og kundefokus. Jeg ønsker at bidrage til, at det allerede stærke hold får endnu mere fokus på at sætte nye standarder indenfor digital forretningsudvikling og sikre indhold, der kan inspirere, udtaler David Demsitz.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|