Kvickly og Fakta trækker røde tal
To af Coops butikskæder, Kvickly og Fakta, går en uvis fremtid i møde. Kædernes tilsammen 500 butikker har mistet taget i kunderne og bidrager med røde tal i Coops samlede regnskab.
Og lige netop usikkerheden omkring en tom chefstol og manglende fokusering i kæden er der ikke plads til. Kvicky leverede i 2013 for tredje år i træk underskud, oplyser Berlingske.
Ny profil skal tiltrække kunder
Hos Kvickly er udfordringerne til at tage og føle. Ikke alene mangler man en topchef, man mangler også en ny profil, der kan distancere kæden fra konkurrenterne og lokke flere kroner ud af kunderne.
Coop er netop på vej med det dårligste regnskab i mange år, ifølge Berlingske, der ikke har kunnet få tallene bekræftet hos Coop, er det lykkedes at halvere indtjeningen, der nu ligger i omegnen af 100 mio. kr. Men mens Kvickly og Fakta trækker røde tal, så haler både Irma og SuperBrugsen i den anden retning, men det ændrer dog ikke på det faktum at Coop samlet set tjerner færre penge.
- Det går dårligt i Fakta, og det lægger vi ikke skjul på. Men Kvickly er i bedring og nærmer sig sorte tal, og vi har kæder som SuperBrugsen og Irma, som klarer sig flot i 2013. Så jeg ser ikke situationen som meget dyster,siger Peter Høgsted, topchef hos Coop.
Medlemsejerskab en hæmsko
Detailekspert Bruno Christensen mener at krisen hos de to kæder skal findes blandt mennesker.
Dels handler det om mennesker og deres beslutninger om at handle det ene eller det andet sted, om der vælges Coop eller Danske Supermarked. Og så handler det om at det er medlemmerne, der ejer Coop.
- Dansk Supermarked kan bare lukke en butik, hvis den ikke er rentabel. Det kan man ikke i Coop på samme måde. Der er risiko for, at medlemsdemokratiet kommer på banen og fortæller, at en lukning kan man ikke være bekendt. Der går politik i den, og det kan være ineffektivt, siger han til avisen.
Coop offentliggør sit regnskab for 2013 i starten af april.