Fødevaremessen Foodexpo i MCH Messecenter Herning åbner i sin sjette udgave med 420 udstillere. Det er 50 flere end den seneste Foodexpo for to år siden. Det skriver Dansk Handelsblad.
Der er i år kommet flere producenter (26) af storkøkkenudstyr, da Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr deltager på messen efter at have været fraværende i ti år.
– Det giver os en hal L næsten fyldt op med storkøkkenleverandører. Også vores Gastronomitorv med mindre lokale producenter er vokset, så her er i år over 50 udstillere, der gerne vil vise, hvad de kan med lokale råvarer. Det er der mange af vores besøgende, der efterspørger, fortæller projektleder Carina Kirkegaard fra MCH Messecenter Herning.
– Vi har fået flere brancher med, og det gør messen stærk i år, siger hun.
Læs mere i Dansk Handelsblad.