23948sdkhjf

Luksusmærker er bange for at satse online

Producenter af luksusvarer er bange for at udhule deres brand ved at satse på salg i netbutikker. Men for at opnå vækst er de nødt til at satse online.
De dyreste varemærker har i årevis haft en modvilje mod at sælge online, fordi de ikke ville give køb på det at være eksklusiv. Det skriver Jyllands Posten.

- Historisk set har de største og mest kendte varemærker været tilbageholdende med at satse online. De har haft en frygt for, at deres brand ville blive udhulet, hvis de begav sig ud i et onlineunivers. Derfor halter de bagud på nettet, som bliver en stadig mere vigtig salgskanal. Men hvis luksusproducenterne ikke kommer i gang med nethandel, vil de miste deres fair andel af væksten, siger Mai-Britt Poulsen, der er partner i The Boston Consulting Group, BCG, i Danmark ifølge Jyllands Posten.

Men nethandel har nu nået så stort et omfang, at de store brands er nødt til i højere grad at etablere sig online. Luksusmærkerne kan ikke ignorere det of de er nødt til at gentænke deres strategi for salg online mener Mai-Britt Poulsen.

Prissammenligninger
Prissammenligninger harmonerer dårligt med luksus, som mere fokuserer på det eksklusive. Sådan lyder det fra detailhandelseksperten Camilla Birch, partner i Birch & Birch.

Flere luksusmærker har dog haft held til at skabe eksklusive universer online. Her kan de få udvalgte deltage og får fordele, tilføjer Camilla Birch.

- Burberry har skabt en online platform for en udvalgt skare af kunder. De får eksempelvis adgang til at se nye kollektioner på nettet
før andre. Dermed bliver nettet anvendt som et eksklusivt forum, og det er afgørende, hvis luksusmærkerne skal bevare deres aura,«siger Camilla Birch.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079