Huset Meyer, der drives af ægteparret Anja og Bo Meyer, har solgt tøj i Hammel i næsten 20 år og har haft afdelinger med både herre-, dame- og børnetøj. Det skriver Århus Stiftstidende.
I 2011 lukkede de for herreafdelingen, og sidste år blev børneafdelingen integreret i dametøjsbutikken.
Nyheden kommer som et chok for mange. Tema Centret er i forvejen meget tomt, efter at Eurospar lukkede i slutningen af januar. Mange gisner om, hvorvidt centret har en fremtid.