Der er allerede vedtaget en lokalplan for det nye byggeri, og efter planen påbegyndes byggeriet i løbet af sommeren 2014. Ejendommen opføres i tre plan, hvor Lagkagehuset vil blive etableret som lejer i stueetagen, mens der på de to øverste etager bygges i alt otte lejligheder med tagterrasser. Byggeriet, som er tegnet af Arkitema, forventes at stå færdigt i efteråret 2015. Parterne har tidligere arbejdet sammen, idet Casa i 2011 opførte Lagkagehuset i Fredericia.