Indehaver Charlotte Dahl Hansen er meget stolt og indrømmer, at udnævnelsen er en af de største begivenheder i hendes liv. Det skriver Randers Onsdag. Hun har igennem 28 år ejet butikken på Østervold, og i den tid har hun altid forsøgt at give kunderne en god oplevelse, når de træder ind i butikken. Hun har efter udnævnelsen oplevet, at mange kunder er kommet og har fortalt om, hvor glade de er for at komme i butikken. Charlotte Dahl Hansen giver også æren videre til personalet, som hun er meget glad for, og som hun ved, at kunderne sætter pris på.