23948sdkhjf

Egetæpper indgår samarbejde med modeskaber

Den verdenskendte modeskaber Christian Lacroix og Egetæpper indgår nyt projektsamarbejde. Denne gang til det franske modemuseum Palais Galliera i Paris.
Christian Lacroix har i samarbejde med Egetæppers designteam skræddersyet en række væg til væg-tæpper til museet i modens hovedstad. Mønstrene tager udgangspunkt i komplekse farvestillinger og figurer, kreeret af Christian Lacroix selv.

- Egetæpper og jeg har samarbejdet i over 10 år, og de var derfor et helt naturligt valg for mig. Vores samarbejde bygger på tillid, loyalitet og en umiddelbar forståelse for hinandens tanker, siger Christian Lacroix, og udtrykker samtidig stor tilfredshed med det færdige resultat, som i dag kan ses i museets hall, gange og kontorer.

Tæppernes opgave er at skabe en klar sammenhæng mellem modens historie og modemuseets funktion. Dette afspejles tydeligt i modeskaberens detaljerige mønstre.

- Jeg har ønsket at tegne modens historie. På tæpperne ses derfor silhuetter, skitser, kjoler og tilbehør. Samtidig har jeg tilføjet raderinger som eksempelvis hattene. egetæpper har leveret en rigtig flot teknisk præstation med tæpperne. Paletten af farver er både klarere og mere koncentreret end, hvad vi har set i vores tidligere projekter, siger Christian Lacroix.

Haute couture i tæppeform
Verden over er den franske modedesigner kendt for sine kunstneriske kreationer og evne for detaljer. Der er da heller ikke sparet på detaljerne i tæppemønstrene.

Læs også: Danskerne har svigtet Egetæpper

- Mønstrene er meget komplicerede og stiller store krav til vores produktionsapparat. Vi har derfor gennem hele forløbet været i tæt dialog med Mr. Christian Lacroixs kontor. Dels for at få en fælles forståelse for projektet og samtidig for at gennemgå de tekniske muligheder, fortæller Egetæppers designer Karen Nybo, der har haft ansvaret for at omsætte den komplekse couture-fortælling til tæpper.

Læs også: Endeligt: Egetæpper-fond fremsætter købstilbud

Det er egetæppers farveanlæg, der gør det muligt at omsætte selv de mest komplekse mønstre. Anlægget er et af de mest avancerede anlæg til farvning af tæpper i verden.

- De oprindelige tegninger indeholdt 256 farver. Ved hjælp af vores helt unikke farvelaboratorium og helt særlige meleringer er det lykkedes os at gengive farverne, fortæller hun.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093